Sikkerhedsventilen er en anordning til sikkerhedsbeskyttelse på udstyr, installationer og rørledninger for at forhindre, at mediets tryk i udstyr, installationer og rørledninger overstiger den foreskrevne værdi. Når arbejdstrykket i udstyr, udstyr og rør overstiger den angivne værdi, åbner sikkerhedsventilen automatisk og frigiver det overskydende medium. Når trykket genoprettes til det normale, lukker sikkerhedsventilen sig selv og forhindrer mediet i at fortsætte det eksterne flow.
Fordi sikkerhedsventilen er en automatisk ventil, er der mange forskelle i struktur- og ydelsesparametre med generelle ventiler. Nogle specielle udtryk er let forvirrede. For at få læserne til at forstå sikkerhedsventilen mere klart, kan vi korrekt vælge følgende hovedberetninger.
1. sikkerhedsventilens terminologi
1) sikkerhedsventil: en slags automatisk ventil, den bruger ikke nogen ekstern kraft, men bruger selve mediets kraft til at aflade en nominel mængde væske for at forhindre trykket i systemet i at overskride den forudbestemte sikkerhedsværdi. Når trykket er genoprettet til normal, er ventilen lukket igen og forhindrer mediet i at fortsætte med at strømme ud.
2) direkte belastningssikkerhedsventil: en sikkerhedsventil, der bruger mekaniske belastninger som en tung hammer, en løftestang plus en hammer eller en fjeder til at overvinde den kraft, der produceres af trykket fra dielektrisk under ventilskiven.
3) en sikkerhedsventil med en effekthjælpeanordning: Sikkerhedsventilen kan åbnes under en krafthjælpeenhed under normalt åbningstryk. Selv hvis hjælpeanordningen svigter, skal ventilen stadig opfylde standardkravene.
4) sikkerhedsventil med ekstra belastning: Denne sikkerhedsventil opretholder altid en ekstra forseglingskraft, indtil dens indløbstryk når åbningstrykket. Den ekstra kraft (supplerende belastning) kan leveres af ekstern energi og skal frigives pålideligt, når sikkerhedsventilen når åbningstrykket. Størrelsen skal indstilles således, at sikkerhedsventilen, forudsat at den ekstra kraft ikke frigives, stadig kan nå den nominelle forskydning på den forudsætning, at indløbstrykket ikke er mere end den procentdel af åbningstrykket, der er foreskrevet i statens regler.
5) pilotdrevet aflastningsventil: en sikkerhedsventil, der drives eller styres af en pilotventil. Selve pilotventilen skal være en direkte belastningssikkerhedsventil, der opfylder standardkravene.
6) åbent tryk (indstillingstryk): ventilskivens indløbstryk, når den begynder at stige under driftsforhold. Under dette tryk begynder det at have en målbar åbningshøjde, og mediet kan kontinuerligt udledes af visuel eller auditiv opfattelse.
7) udladningstryk: Ventilen når indløbstrykket, når højden er foreskrevet. Den øvre grænse for udledningstryk er underlagt de relevante nationale standarder eller specifikationer.
8) overtryk: Forskellen mellem afladningstrykket og åbningstrykket udtrykkes normalt af åbningstrykkets procentdel.
9) modtryk: Efter afladning rekontacts skiven med ventilsædet, det vil sige indløbstrykket, når højden ændres til nul.
10) åbnings- og lukkeforskelstryk: Forskellen mellem åbningstrykket og returtrykket udtrykkes normalt af åbningstrykkets procentdel. Først når åbningstrykket er meget lavt, angives det med MPa.
11) modtryk: tryk ved sikkerhedsventilens udgang.
12) nominelt afladningstryk: Standarden angiver den øvre grænse for udledningstryk.
13) tætningstryk: indløbstryk til forseglingsprøvning og udsivningshastigheden af tætningsfladen gennem lukkede dele under dette tryk.
14) åbningshøjde: den faktiske løft af skiven fra lukket position.
15) strømningsområde: det mindste tværsnit mellem ventilindløbet og lukkedelens lukkeflade, som anvendes til at beregne den teoretiske forskydning uden modstand.
16) kanaldiameter: den diameter, der svarer til kanalens areal.
17) gardinområde: cylindrisk eller konisk kanalområde, der dannes mellem diskens tætningsflader, når skiven hæves over ventilsædet.
18) udladningsområde: væskekanalens mindste sektionsområde, når ventilen udledes, er lig med sikkerhedsventilen, der kan åbnes fuldt ud, og udledningsområdet er lig med flowkanalens areal for mikrostarttypens sikkerhedsventil er udledningsområdet lig med gardinområdet.
19) teoretisk forskydning: den beregnede forskydning af ideel dyse, der svarer til løberens areal og sikkerhedsventilens areal.
20) udledningskoefficient: forholdet mellem faktisk udledning og teoretisk forskydning.
21) nominel dechargekoefficient: produkt af udledningskoefficient og reduktionsfaktor (0,9).
22) nominel udledning: den del, der må bruges som sikkerhedsventil i den faktiske udledningskapacitet.
23) ækvivalent beregningsforskydning: der henvises til sikkerhedsventilens beregningsforskydning, når betingelserne for tryk, temperatur, middel art og de gældende betingelser for nominel udledning er de samme.
24) frekvenshop: Reliefventilskiven bevæger sig hurtigt og normalt frem og tilbage, og ventilen kommer i bevægelse med ventilsædet.
25) flagrer: Reliefventilskiven bevæger sig hurtigt og usædvanligt frem og tilbage, og skiven rører ikke ventilsædet under bevægelse.
